Personen bag kunsten
Velkommen til mit hjørne af internettet.
Mit navn er Majken Steensgaard Hutflesz men de fleste kalder mig for Myggen.
Her finder du en bred vifte af værker; alt fra malerier, collager, installationer og meget mere.
Emner min kunst indeholder nu for tiden er køn, queer, internetkultur, relationer, opfattelse af omverdenen, sig selv og hinanden.
Jeg arbejder undersøgende med min kunst – at blande medier og lave “skrammel kunst” og undersøgelser af materialet for at se hvor det kan føres hen, samt eksperimentere med min egne evner til at bøje materialet, det er spændende at prøve et nyt håndværk af, f.eks. inden for snedkeri eller svejsning.
Denne hjemmeside fungere som en digital portifolie samt CV og blog, her udgives de bedste værker fra min samling og min erfaring med diverse ting. Hvis du er mere interesseret i at se varierende værker og lidt mere hverdags opslag, kig på min Cara.
Hvis du vil snakke business, skriv til min mail eller LinkedIn.
Du kan se mine priser for bestillingsarbejde her.

Lidt om mig;
Jeg er en 22 årig ung kunstner, er queer og bruger de/dem pronominer.
Jeg har lavet kunst siden jeg kan huske, og har aldrig stoppet.
Jeg har privilegiet af at have meget støttende forældre, og dermed har haft mulighed for diverse ungdoms hold for kunst, art-camps, kurser og uddannelser.
Kunstnere som er en stor inspiration for mig PT er Marie Rosendahl Chemnitz – specifikt med udstillingen “Der er nogen der har drømt af mit hus” – som gjorde stor indtryk på mig da jeg var lille.
Den anden kunstner er Jonas Liveröd og hans måde at være “utro med materialerne” som han selv har sagt – han har en meget fascinerende måde at blande materialer samt de emner han laver kunst om er virkelig spændende.
Jeg har ikke kørekort da jeg altid bor i omegnen af offentligt transport, samt at det er et bedre valgt ift. miljøet og jeg generelt syntes det er hyggeligere.
Jeg kan godt lide at lave forskelligt mad, især fra det asiatiske- og mexicanske køkken, samt prøve opskrifter jeg finder i magasiner eller på SoMe.
Jeg kan ikke lide kaffe, men elsker at lave en cocktail af Cocio og coffee & milk 100 arabica latte macchiato®
En af mine yndlings fritidsaktiviteter for tiden er, at tage på biblioteket og lave selvstudier; læse op på emner og skrive rapporter. PT laver jeg selvstudie på tang og sutur.
Min yndlings musik er fra 2000 – 2010 (Lady gaga, Brittney spears, Mr. Worldwide, PSY osv) samt techno musik (House, Dubstep, Remix osv)
Ud over kunst har jeg også altid spillet computer spil, nogle titler jeg kan anbefale er; Myst, Quern, Nevermind, Breath Of The Wild & Tears Of The Kingdom, Just Dance.
Bræt spil er dog ikke ude af billedet, her kan jeg godt lide at spille; Skipbo, Risk, Skak.
Jeg har en stor forkærlighed for DVD’er og CD’er.
Jeg er ikke vild med Streaming servicer og hvor tit man er bange for om et show er slettet fra servicen eller om de overhoved har en specifik film.
Hjemme har jeg en ghettoblaster som har været med mig siden jeg var lille, jeg elsker at finde en CD og sætte den på mens jeg f.eks. laver mad.
Jeg er en stor samler på basalt set alt ting; stykker af porcelæn, fliser, rustne objekter fra gaden, ødelagte briller, afklippet hår, plastik legetøj og dimser, ødelagt elektronik, bonner og andet gammelt papir. Ja listen er lang.