Indføling

“Indføling”

Personlig udstilling (2025)

Materialer:
(Miljø) lyskæder, planter, velour, spejle, CD’er, hospitals slanger.
(Skulpturer) mannequin dukker, ståltråd, gips, ler, akrylmaling, parykker, spejle.

Personlig udstilling som er resultatet af et halv års ideudvikling.

Værket er fremstillet i et lille lukket atelier lokale, som er blevet udsmykket fra loft til gulv med alt mystisk som ikke normalt hænger sammen, men alligevel har fundet en perfekt plads mellem hinanden.

I dette værk var der fokus på at skabe en æterisk følelse i beskueren, og på samme tid blande den følelse med en form for ubehag og en form for alien følelse.

Alle vægge er udsmykket med spejle og CD’er, nogle af dem er flækket i stykker, alt i rummet afspejles og miljøet ses fra nye vinkler.
Fra top til bund hænger der lys, både på vægge og i loftet. De changere og går roligt gennem alle regnbuens farver, som om lokalet går gennem et vandfald.
Mellem lyskæderne i loftet hænger der hospitals slanger som alle er forbundet til hinanden på forskellige punkter, de føre alle til planter og væsener, de forbinder alt og alle, og lader beskueren blive viklet ind og dykke ned i alle inde indviklede forbindelser.
Væsenerne er anonyme, i hvert fald når det kommer til ansigtet, de er alle strippet af udtryk og stemme. Dog betyder dette ikke at der ikke kan skabes en forbindelse, opstå noget menneskeligt, en relation.
Beskueren er skubbet til at interagere med disse væsener, til at sætte sig på hug og spejle sig i dem, at se om der kan skabes en relation, blot ved at se sig selv i øjnende i dette lukkede miljø.

Gennem dette miljø, gives der et form for helligt pusterum hvor beskueren kan tage en pause fra omvendende og kun fokusere på denne verden. Alle de forbindelser der skabes blot i dette lokale.
Forbindelser til hinanden, til miljøet, fra stort til småt.

Dette værk vil sætte fokus på en så menneskelig ting som at kunne skabe relationer og kunne sætte sig selv i andres sko. At kunne tage tiden til at ligge mærke til detaljerne, og føle sig forbundet til hinanden og omverdenen.

Væsener

Planter

Opbygning

Dette værk har taget et halvt år at lave, fra februar til juni.

Materialerne er en god blanding af lånte sager, ting fra genbrugen, noget jeg selv havde liggende samt taget fra en kontainer klar til at blive smidt ud.

Den originale ide for værket var, at væsenerne skulle snakke sammen, blot om normale ting som en fødselsdag eller hvad lykke betyder. 
Dog blev dette ikke en del af det færdige værk pga. tidsbegrænsning, jeg håber på at kunne genskabe dette værk engang og kunne inkorporere denne del.

Emnet bag værket – det med at kunne skabe forbindelse og sætte sig selv i andres sko – syntes jeg er en spændende ting, en meget menneskelig oplevelse, men som ikke sker lige så ofte i dag som jeg godt kunne tænke mig. Jeg ville prøve at skabe et rum hvor beskueren blev tvunget til at skabe en forbindelse til de her væsener, noget som mindede om mennesker men alligevel var lang fra, og som ikke engang havde noget ansigt. Ingen øjne at kunne kigge dybt i, i stedet ville de blive mødt af deres eget blik, og dermed kunne lave en forbindelse til sig selv.

Det var spændende at høre fra de forskellige mennesker der kom og kiggede ind i lokalet, nogle kom ud efter 1 minut, andre tog 15. 
Her fik jeg kommentarer om at miljøet gjorde dem utilpas, nogen havde lagt mærke til hvordan alle slanger førte til planter eller forbandt sig fra væsen til væsen, andre havde taget tiden til at lytte til miljø lydende og drømme sig væk.

Tryk gerne på YouTube linket og lyt til miljø lydende hvis du kigger gennem billede karrusellerne.

Første ide skitse af Indføling