Ouroboros
“Ouroboros”
FLUK (BGK Svendborg) årsudstilling (2025)
Materialer: Rionet, skumgummi, sten fra Ertebølle strand.
Ouroboros – En slange der spiser sig selv fra halen, symbol på død og genfødsel.
Dette værk består af to skulpturer der snakker sammen.
Den ene tårner sig over beskueren, den forestiller en form for mur. Den står fast og truende i lokalet, en forhindring på vejen.
Øverst på skulpturen sidder der skumgummi og sten blandet sammen, de har klatret denne hårde og utilgivelig stige. Sammen er de nået til tops, dog er der stadig rester af stigen blandet i dem, godt nok er de nået til lyset, men rusten, kuldet og asken sidder stadig tilbage der hvor skumgummi og rionet mødes.
Den anden skulptur, knap så stor, breder sig så man er nødt til at møve sig forbi. Den truer ikke beskueren, men truer derimod med at sætte sten og skumgummi i fængsel. Dog er det uafgjort hvem der bliver buret inde, skulpturen forstiller en vægt, og vipper fra ene til anden, mens rionet kasserne svajer over sten og skumgummi.
Dette værk snakker om ligestillingskampen, hvor lang vi er nået og hvor langt der er endnu. Og hvordan alt det arbejde der er lagt ind i hvor vi står i dag, er truet med en ny bølge af anti-feministiske og gamle konservative kønsrolle tanker, som har overtaget diverse Sociale Medier, og kan ses ligge frø i den yngre generation.
Tekst lavet til udstillingen:
Vi lever i en sær tid hvor vi i den ene ende er nået så langt med kampen om ligestilling, mænd kan udtrykke sig emotionelt og være sårbare uden det er tabu, mens kvinder har lov til at styre med hård hånd uden at blive kaldet for en bitch. Det har været en hård kamp at kravle op at patriarkatets stige, men vi er endelig næsten nået til tops hvor vi her kan lade folk leve sit liv og være som man er. Alle parter er nået dertil, og har hjulpet med at løfte hinanden op den sidste del af toppen.
Men på samme tid sker der et skarpt skift i den helt anden ende, her genopstår gamle konservative tanker om kønsroller og sociale normer.
Den yngre generation, som bruger Sociale Medier dagligt, bliver bombaderet med intense meninger om hvordan man er en rigtig mand, hvordan kvinder burde behandles og hvilke rettigheder forskellige befolkningsgrupper må have. Sociale Medier som Tiktok skubber disse idealer forrest i rækken, og Incel-kultur samt Andrew Tate har talerøret konstant. Her bliver de unge sunket ned i antifeministiske- og kvindehadende tankegange, som ender i misundelse og vrede til alt og alle samt selvhad. Og det ses i dag hvordan mange sætter sig selv i fangeskab med disse idealer og bliver mere snæversynet mennesker, de føre vreden videre, får andre til at føre sig mindre værd, og i nogle tilfælde fremme voldelig adfærd.
Vi lever i en sær tid, hvor begge ender af skalaen foregår, hvor to dele af historien mødes – en kamp vi måske aldrig kan se til ende – en slange der spiser sig selv.
Process
For dette værk var selve ideudviklingen én måned, og opbygning af værket én uge.
Der blev prøvet mange nye ting af i processen med dette værk.
At skulle kunne forklare sin ide om dette fænomen der foregår i dag mellem ligestillingskampen og ungekultur, og prøve at kommunikere dette via abstrakte skulpturer.
Samt undersøge og udforske de materialer jeg havde valgt at bruge.
Det skal siges, at min far hjalp meget med forberedelse, køb af materialer og hjælp til skæring og svejsning af rionettet.
Han har været en stor hjælp i dette kunstværk og fortjener kreditering derved.
Som sagt, skulle dette projekt svejses, så alle dele af rionettet kunne hænge sammen og bære sig selv.
Jeg havde allerede lavet nogle plan tegninger før vi begyndte på projektet, de blev dog ændret meget gennem processen, da ingen af os havde prøvet at svejse før.
Klik på videoen her for at se hvor sej min far ser ud mens hans svejser B)